Home / Acts & Regulations / Solvency II Guidelines / Retningslinjer for fremme af en effektiv dialog mellem de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med forsikringsselskaber, og de revisorer og revisionsfirmaer, der udfører den lovpligtige revision af disse selskaber

Retningslinjer for fremme af en effektiv dialog mellem de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med forsikringsselskaber, og de revisorer og revisionsfirmaer, der udfører den lovpligtige revision af disse selskaber

Language: ES EN DE PT IT FR DA NL SV

Download PDF

EIOPA 16/858 DA

Indledning

1.1. I henhold til artikel 12, stk. 2, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden¹udsteder EIOPA under hensyntagen til nuværende tilsynspraksis retningslinjer rettet til de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med forsikringsselskaber med henblik på at fremme etableringen og opretholdelsen af en effektiv dialog mellem de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med forsikringsselskaber, og de revisorer og revisionsfirmaer, der udfører den lovpligtige revision af disse selskaber. Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings og genforsikringsselskaber og beskytte forsikringstagerne stiller Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings og genforsikringsvirksomhed (i det følgende “Solvens II direktivet”)² , særlig artikel 68 og 72, lovkrav til revisorer om omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation. Ud over pligten til at indberette sådanne oplysninger om alvorlige forhold og hændelser kan tilsynsopgaverne støttes af en effektiv dialog mellem tilsynsmyndighederne og revisorerne og revisionsfirmaerne.
1.2. EIOPA har i tæt samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (i det følgende “EBA”) undersøgt den nuværende tilsynspraksis vedrørende kommunikationen mellem de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings og genforsikringsselskaber i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende “EØS”), og disse tilsynspligtige forsikrings og genforsikringsselskabers revisorer og revisionsfirmaer. De tilsynsmyndigheder, der var omfattet af denne vurdering, har alle regelmæssigt og på ad hoc basis kontakter og udveksling af synspunkter med revisorer. Denne interaktion er imidlertid for det meste ikke baseret på et formelt sæt regler eller bestemmelser. Med henblik på at fremme en relevant og effektiv dialog uden for de kompetente myndigheders beføjelser til at anmode om oplysninger i henhold til artikel 35, stk. 2, litra c), i direktiv 2009/138/EF og uden for revisorens pligt til at foretage indberetning i henhold til artikel 72 i direktiv 2009/138/EF har EIOPA udviklet dette sæt principbaserede retningslinjer for at støtte EIOPA’s medlemsorganisationer, når de skal udvikle en konsekvent, hensigtsmæssig og forholdsmæssig tilsynsmetode.
1.3. Disse retningslinjer udstedes i henhold til artikel 16 i EIOPA forordningen³ .
1.4. Disse retningslinjer er rettet til kompetente myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings og genforsikringsselskaber.
1.5. Begreber, der ikke er defineret i disse retningslinjer, har den betydning, der fremgår af de retsakter, der henvises til i indledningen.
1.6. Retningslinjerne finder anvendelse fra den 31. maj 2017.

Retningslinje 1 – Tilgang til dialogen

1 EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77.

² EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.

³ EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48 83.

1.7. De kompetente myndigheder bør sikre, at dialogen med de revisorer og revisionsfirmaer, der udfører den lovpligtige revision, er åben og konstruktiv samt tilstrækkelig fleksibel til at sikre, at den kan rumme uventede udviklinger i fremtiden.
1.8. De kompetente myndigheder bør fremme den gensidige forståelse af rollerne og ansvaret for de parter, der er involveret i dialogen, i overensstemmelse med kravene om fortrolighed og tavshedspligt i henhold til artikel 34 i forordning 537/2014 og artikel 64 71 i direktiv 2009/138/EF. Navnlig bør de kompetente myndigheder sikre, at oplysninger, der udveksles i dialogen, forbliver fortrolige og ikke udgør en tilsidesættelse af nogen kontraktlig eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplysninger i henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning 537/2014 eller artikel 68 i direktiv 2009/138/EF.
1.9. De kompetente myndigheder bør sikre, at det tilsynspligtige forsikrings eller genforsikringsselskab fortsat er den primære informationskilde med henblik på tilsyn og lovpligtig revision, og at de oplysninger, der indsamles i dialogen, ikke erstatter dets arbejde.
1.10. De kompetente myndigheder bør anvende en risikobaseret tilgang til hyppigheden og dybden af kommunikationen for at sikre en forholdsmæssig tilgang. Der kan i forbindelse med dybden af kommunikationen sondres mellem regelmæssig dialog og drøftelse af aktuelle, nært forestående eller pludselige udviklinger.
1.11. De kompetente myndigheder bør regelmæssigt vurdere, om kommunikationen og udvekslingen af oplysninger opfylder formålene med dialogen som beskrevet i denne retningslinje og tilpasse deres tilgang i overensstemmelse hermed.

Retningslinje 2 – Arten af de oplysninger, der skal udveksles

1.12. De kompetente myndigheder bør overveje at udveksle oplysninger, som er relevante for parterne i dialogen med hensyn til deres opgaver og oplysningernes væsentlighed og virkning.
1.13. Ved forberedelsen og gennemførelsen af dialogen, og i kommunikation med revisorerne eller revisionsfirmaerne, bør de kompetente myndigheder behandle spørgsmål og oplysninger, der skal udveksles, som er selskabsspecifikke, branchespecifikke, aktuelle og nye. Der kan i den forbindelse opstilles en standardliste over spørgsmål, der kan berøres i dialogen. Samtidig bør de kompetente myndigheder fremme revisorernes eller revisionsfirmaernes aktive bidrag til udvælgelsen af relevante spørgsmål og oplysninger, der skal udveksles.
1.14. De kompetente myndigheder bør vurdere, hvilke oplysninger der er relevante for tilsynet med selskabet, og kan anmode om relevante oplysninger fra revisorerne eller revisionsfirmaerne i overensstemmelse hermed. Disse områder kan omfatte, men er ikke begrænset til, selskabets eksterne miljø, selskabsledelse og intern kontrol, going concern princip, revisionsmetode, kommunikation med administrations , ledelses eller tilsynsorganet og selskabets revisionsudvalg, værdiansættelse og hensigtsmæssigheden af kapital, investeringer og andre relevante dokumenter. De kompetente myndigheder bør også overveje at udveksle oplysninger vedrørende det enkelte selskab fra nylige tilsynsvurderinger eller kontroller, lovpligtig indberetning, tilsynsforanstaltninger, der er pålagt selskabet, og spørgsmål, der berører
selskabets going concern, samt spørgsmål vedrørende branchen, såsom den lovgivningsmæssige eller den makroøkonomiske udvikling. Hvis selskabet indgår i en multinational forsikringskoncern, bør de kompetente myndigheder, navnlig koncerntilsynsførende, også overveje at dække relevante spørgsmål vedrørende revision af koncerner.
1.15. De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på den form for oplysninger, der er til rådighed i forskellige faser af den lovpligtige revisionscyklus, ved fastsættelsen af tidsplanen for dialogen med revisorerne.

Retningslinje 3 – Dialogens form

1.16. De kompetente myndigheder bør overveje og vælge de mest hensigtsmæssige og mest effektive midler og kanaler til dialog i lyset af de individuelle forhold i forbindelse med dialogen.
1.17. De kompetente myndigheder bør vælge en passende kombination af midler og kanaler til dialogen. De skal kunne anvendes ad hoc eller regelmæssigt, dvs. omfatte både skriftlig og mundtlig kommunikation, herunder telefonopkald og fysiske møder. De kompetente myndigheder bør fremme afholdelsen af regelmæssige fysiske møder for at lette en åben kommunikation, navnlig når dialogen med deltagere indledes for første gang.
1.18. De kompetente myndigheder bør registrere kommunikationen til interne formål for at sikre, at al kommunikation bevares.

Retningslinje 4 – Repræsentanter i dialogen

1.19. De kompetente myndigheder bør overveje at invitere enkeltpersoner, der repræsenterer den kompetente myndighed og revisorerne eller revisionsfirmaerne, og som er sagkyndige, velinformerede og som har fået beføjelse af deres organisation eller firma til at udveksle oplysninger, der er relevante for dialogen.
1.20. De kompetente myndigheder bør overveje, hvor stort et antal deltagere der er passende, og disses rolle, fra begge parter i dialogen, under hensyntagen til de spørgsmål, der skal drøftes under dialogen, og den særlige karakter af og de særlige forhold ved de selskaber, der er omfattet af dialogen.
1.21. De kompetente myndigheder bør afveje antallet af deltagere med henblik på at muliggøre en relevant effektiv dialog og samtidig sikre fortroligheden af drøftelsens indhold. De kompetente myndigheder bør sikre, at hoveddeltagerne i dialogen er en repræsentant for tilsynsmyndigheden, der fungerer som teamledere, og de ledende revisionspartnere. De kompetente myndigheder bør overveje andre relevante deltagere fra den kompetente myndighed og i kommunikation med revisorerne eller revisionsfirmaerne relevante deltagere fra revisorerne eller revisionsfirmaerne efter emne, såsom it eksperter, regnskabseksperter og aktuar eller værdiansættelseseksperter.
1.22. Under særlige omstændigheder og i betragtning af de spørgsmål, der skal drøftes, bør de kompetente myndigheder vurdere, om det udover den dialog, der fremgår af punkt 1.19 1.21, kan være til gavn for en effektiv dialog at afholde trilaterale møder med repræsentanter fra selskabet, navnlig dets

revisionsudvalg. Ligeledes kan den kompetente myndighed i givet fald invitere kompetente myndigheder, der fører tilsyn med finansielle markeder eller offentligt tilsyn med revisorer. Kravene om fortrolighed og tavshedspligt i punkt 1.8 i retningslinje 1 bør ligeledes finde anvendelse i denne forbindelse.

Retningslinje 5 – Dialogens hyppighed og tidsplan

1.23. De kompetente myndigheder bør overveje at fastsætte regelmæssige dialoger med den nødvendige hyppighed for at sikre, at dialogen er effektiv, under hensyntagen til punkt 1.10 i retningslinje 1. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til planlægningscyklussen i forbindelse med tilsynskontrol og lovpligtig revision for at fastsætte den mest hensigtsmæssige tidsplan for dialog efter drøftelse med den anden part i dialogen.
1.24. De kompetente myndigheder bør vurdere, om der er behov for ad hoc dialog som følge af vigtige spørgsmål, der opstår, og som kræver øjeblikkelig afklaring.
1.25. De kompetente myndigheder bør regelmæssigt evaluere, om den valgte hyppighed og tidsplan er hensigtsmæssig og forholdsmæssig i forhold til effekten på tilsynsopgaverne eller på den lovbestemte revision i relation til selskabet. For forsikringsselskaber med høj risiko, og hvis konkurs forventes at kunne få omfattede følger, bør de kompetente myndigheder overveje af afholde møder mindst én gang årligt for at sikre en forholdsmæssig tilgang.

Retningslinje 6 – Kollektiv dialog med revisorerne eller revisionsfirmaerne

1.26. For at fremme en mere effektiv dialog på sektorplan og nationalt plan bør de kompetente myndigheder overveje at afholde en regelmæssig kollektiv dialog med revisorerne for i relevant tilfælde mindst én gang om året at give mulighed for en udveksling af synspunkter om aktuelle og nye udviklinger. I lighed med bestemmelsen i punkt 1.22 i retningslinje 4 kan de kompetente myndigheder overveje at invitere relevante kompetente myndigheder, der fører tilsyn med finansielle markeder eller offentligt tilsyn med revisorer.
1.27. De kompetente myndigheder bør sikre, at ingen selskabsspecifikke oplysninger udveksles på sådanne møder, og at de samme krav om fortrolighed og tavshedspligt finder anvendelse som i individuelle dialoger, jf. punkt 1.8 i retningslinje 1.

Overholdelse og indberetningsregler

1.28. Dette dokument indeholder retningslinjer udstedt i henhold til artikel 16 i EIOPA forordningen. I overensstemmelse med EIOPA forordningens artikel 16, stk. 3, bestræber de kompetente myndigheder og finansielle institutioner sig på at efterleve disse retningslinjer og henstillinger bedst muligt.
1.29. Kompetente myndigheder, der efterlever eller agter at efterleve disse retningslinjer, indarbejder dem i deres lov eller tilsynsrammer på passende vis.
1.30. Kompetente myndigheder underretter EIOPA om, hvorvidt de efterlever eller agter at efterleve disse retningslinjer, og de angiver deres begrundelse for
eventuelt manglende efterlevelse, senest to måneder efter udstedelsen af de oversatte versioner.
1.31. Hvis de kompetente myndigheder ikke har svaret inden denne dato, anses de for ikke at efterleve indberetningen og vil blive indberettet i overensstemmelse hermed.

Afsluttende bestemmelser om revision

1.32. Disse retningslinjer revideres af EIOPA.