Retningslinjer for driften af tilsynskollegier

Indledning

1.1. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) [1], navnlig artikel 248, stk. 6, og artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF [2] (i det følgende benævnt “EIOPA-forordningen”), har EIOPA udarbejdet retningslinjer for driften af tilsynskollegier. Disse retningslinjer beskæftiger sig med tilsynskollegiers praktiske behov hvad angår deres drift, som EIOPA har identificeret i forbindelse med omfattende undersøgelser af deres arbejde gennem handlingsplaner for kollegier, EIOPA’s rapporter om kollegier og peer reviews. Baseret på disse elementer vurderede EIOPA det påkrævede konvergensniveau og indkredsede de områder og indhold, der skal afdækkes af disse retningslinjer.

1.2. Retningslinjerne har til formål at lette de koncerntilsynsførendes opgaver og forbedre tilsynskollegiernes funktion. Ved at udvikle en fælles praksis og tilsynskultur sikrer de en konsekvent drift af tilsynskollegier og en ensartet anvendelse af EU-retten i udøvelsen af tilsyn inden for rammerne af tilsynskollegier. Disse retningslinjer har ligeledes til formål at fremme lige vilkår på det indre marked og reducere forsikrings- og genforsikringsselskabers og tilsynsmyndigheders administrative byrde gennem en forholdsmæssig tilgang i deres praktiske anvendelse.

1.3. Retningslinjerne opstiller en køreplan for oprettelsen af et tilsynskollegium og for en forbedring af samarbejdet mellem dets medlemmer og deltagere i deres fælles tilsynsarbejde, f.eks. omkring udveksling af oplysninger, risikovurderinger, undersøgelser på stedet, beslutningsprocesser og høringer.

1.4. Retningslinjerne henvender sig til tilsynsmyndigheder, der er medlemmer af eller deltagere i kollegier af koncerner i EØS-landene.

1.5. EIOPA er i medfør af artikel 21 i EIOPA-forordningen medlem af tilsynskollegierne, hvorimod det daglige tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber hører under de nationale tilsynsmyndigheders ansvarsområde.

1.6. Når EIOPA i medfør af EIOPA-forordningens artikel 21 og 28 deltager i tilsynskollegiernes aktiviteter, vil EIOPA bistå den koncerntilsynsførende og tilsynskollegiet ved at tilvejebringe oplysninger, vejledning, praktiske eksempler og udveksling af bedste praksis på forlangende og på eget initiativ samt fremme gennemførelsen af EIOPA’s arbejde i tilsynskollegierne. Ved at afgrænse de opgaver, der kan uddelegeres eller udføres i fællesskab, vil EIOPA gøre det nemmere at uddelegere opgaver i tilsynskollegierne ud fra princippet om tildeling af tilsynskompetence til en tilsynsmyndighed, der har særlige forudsætninger for at træffe foranstaltninger på det pågældende område.

1.7. EIOPA sikrer desuden, at mikroøkonomiske risikovurderinger udført af tilsynskollegier bidrager til evalueringen af makroøkonomiske risici i relation til finansiel stabilitet.

1.8. I sin tilsynsfunktion overvåger EIOPA tilsynskollegiernes funktion og udarbejder regelmæssigt en omfattende rapport til tilsynsrådet om resultatet af denne overvågning. EIOPA kan i det omfang, det er hensigtsmæssigt, anmode den koncerntilsynsførende om yderligere overvejelser, yderligere møder i kollegiet eller punkter til dagsordenen. Når den koncerntilsynsførende anmoder herom, står EIOPA til rådighed for at lette beslutningsprocessen i tilsynskollegiet.

1.9. EIOPA overtager ikke den koncerntilsynsførendes opgaver for så vidt angår formandskabet og styringen af tilsynskollegiet eller dens tilsynsopgaver og ansvarsområder. I tilfælde af en formel afstemning i et tilsynskollegium vil EIOPA give sin mening til kende, men vil ikke deltage i den formelle afstemning.

1.10. Retningslinjerne finder anvendelse fra den 1. april 2015 med undtagelse af retningslinje 17 til 18, der finder anvendelse fra den 1. januar 2016.

1.11. I relation til disse retningslinjer er der udarbejdet følgende definitioner:

- Ved “koncerntilsynsførende” forstås der i disse retningslinjer den

tilsynsmyndighed, der opfylder kriterierne i artikel 247 i Solvens IIdirektivet, også inden den koncerntilsynsførende udpeges af kollegiet i overensstemmelse med disse kriterier.

- Ved “andre tilknyttede selskaber” forstås der i disse retningslinjer et

selskab, der ikke er et datterselskab, hvori der består en kapitalandel, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab i et forhold, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, uanset om dens hovedsæde befinder sig i EØF eller i et tredjeland.

- Ved “medlemmer” forstås der i disse retningslinjer medlemmer af det

kollegium, der er identificeret i artikel 248, stk. 3, i Solvens II-direktivet, herunder:

   - den koncerntilsynsførende


   - datterselskabers tilsynsmyndigheder i EØS-lande


   - EIOPA.


- Ved “deltagere” forstås der i disse retningslinjer:
     - myndigheder med tilladelse til at deltage i kollegier, der er

identificeret i artikel 248, stk. 3, i Solvens II-direktivet, med forbehold for den koncerntilsynsførendes indbydelse af dem i henhold til [artikel 354 i Forordning (EU) 2015/35Forordning (EU) 2015/35] [3], herunder:

o betydelige filialers tilsynsmyndigheder i EØS-lande o andre tilknyttede selskabers tilsynsmyndigheder i EØS-lande o tilknyttede selskabers, herunder datterselskabers, tilsynsmyndigheder i tredjelande

     - i henhold til artikel 252 i Solvens II-direktivet, og med forbehold

for den koncerntilsynsførendes indbydelse, myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med kreditinstitutter og investeringsselskaber, der deltager i koncernen.

  - Ved “kollegium” forstås der i disse retningslinjer tilsynskollegiet, som

defineret i artikel 212, stk. 1, litra e, i Solvens II-direktivet.

1.12. Såfremt de ikke er defineret i disse retningslinjer, har begreberne den betydning, der er defineret i de i indledningen omtalte retsakter.

Afsnit I: Oprettelse af kollegiet

Retningslinje 1 – Kortlægning af koncernen og identifikation af medlemmer af og deltagere i kollegiet

1.13. Den koncerntilsynsførende eller, såfremt en sådan endnu ikke er udpeget, den tilsynsmyndighed, der ville være koncerntilsynsførende, såfremt de i artikel 247, stk. 2, i Solvens II-direktivet fastsatte kriterier skulle finde anvendelse, bør kortlægge alle de tilknyttede koncernselskaber og -filialer for at fastlægge koncernstrukturen og identificere alle kollegiets medlemmer.

1.14. Kortlægningen bør som minimum revideres i forbindelse med ændringen af koncernstrukturen for at gøre det muligt for kollegiet at undersøge egnetheden af kollegiets medlemmer og deltagere og bekræfte, at der ikke er noget behov for at udpege en anden tilsynsmyndighed som koncerntilsynsførende.

1.15. Desuden bør den koncerntilsynsførende eller den tilsynsmyndighed, der ville være koncerntilsynsførende, såfremt de i artikel 247, stk. 2, i Solvens IIdirektivet fastlagte kriterier ville finde anvendelse, forlange, at det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab gennemfører og indsender en indledende analyse af dets koncernstruktur, herunder en vurdering af et selskabs eventuelle dominerende eller betydelige indflydelse over et andet selskab, som er en del af koncernen, samt at give oplysninger om filialer i koncernen.

Retningslinje 2 - Kriterier for vurdering af betydningen og væsentligheden af tilknyttede selskaber

1.16. De tilsynsmyndigheder, der i kortlægningsprocessen blev identificeret som medlemmer af og deltagere i kollegiet, bør bidrage til den vurdering, som udføres af den koncerntilsynsførende, af selskabernes betydning og væsentlighed sammen med en begrundelse for denne vurdering.

Ved vurderingen af selskabers betydning i koncernen bør tilsynsmyndighederne tage højde for mindst følgende faktorer:

a) et selskabs balance i forhold til koncernens samlede balance b) et selskabs forholdsmæssige bidrag til koncernens solvenskapitalkrav c) et selskabs forholdsmæssige bidrag til koncernens egenkapital d) et selskabs bidrag til koncernens indtjening som helhed e) et selskabs rolle i koncernens organisationsstruktur, systemer og kontrolmekanismer, dens risikostyringsfunktioner og den øverste ledelses overvågning af og kontrol med risici i selskaberne f) graden af indflydelse over selskaberne g) samspillet mellem selskaber.

1.17. Ved vurdering af væsentligheden af selskaber i koncernen bør tilsynsmyndighederne tage højde for mindst følgende faktorer:

a) selskabets markedsandel b) selskabets rolle på specifikke markeder c) forholdet mellem koncernens samlede balance og den samlede balance i alle koncerner i en given medlemsstat eller et tredjeland d) graden af risiko, som selskabet er eksponeret over for, samt den potentielle virkning for det lokale marked e) selskabets rolle i det finansielle systems infrastruktur.

Retningslinje 3 - Resultater af vurderingen af filialers og tilknyttede selskabers betydning og væsentlighed

1.18. Den koncerntilsynsførende bør tage højde for og anvende resultaterne af betydningen og væsentligheden til at afgøre, om den skal indbyde betydelige filialers og andre tilknyttede selskabers tilsynsmyndigheder til at deltage i kollegiets møder, samt at træffe beslutning om kollegiets organisationsstruktur og dets arbejdsplan.

Retningslinje 4 - Indbydelse af tredjelandes tilsynsmyndigheder

1.19. Når tredjelandes tilsynsmyndigheder indbydes til at deltage i kollegiet, bør den koncerntilsynsførende anmode dem om at underskrive samordningsaftalerne og påvise, at de kan leve op til samordningsaftalerne i henhold til deres nationale lovgivning. Der er især behov for at vurdere tredjelandes krav til tavshedspligt på basis af de krav, der stilles i artikel 66 i Solvens II-direktivet. 1.20. Såfremt tredjelandstilsynsmyndigheden ikke kan tilslutte sig samordningsaftalerne, herunder overholdelsen af kravene til tavshedspligt, bør den koncerntilsynsførende tilpasse kollegiets organisation i overensstemmelse hermed på en måde, der sikrer fortroligheds- og tavshedspligt i alle tilfælde.

Retningslinje 5 - Garantier for fortroligheds- og tavshedspligt

1.21. Når et medlem af eller en deltager i kollegiet bliver opmærksom på et problem i relation til fortroligheds- og tavshedspligten, der i negativ retning kan påvirke vurderingen af en tredjelandstilsynsmyndigheds ordning for tavshedspligt, som tidligere blev anset for at være ækvivalent, bør det pågældende medlem eller den pågældende deltager hurtigst muligt stille relevante oplysninger til rådighed for de øvrige medlemmer og deltagere.

Afsnit II: Indledende møde i kollegiet

Retningslinje 6 - Planlægning af det indledende møde

1.22. Efter afslutning af kortlægningen af koncernstrukturen og vurderingen af filialers og tilknyttede selskabers betydning og væsentlighed, og senest tre måneder efter afslutningen af kortlægningen af koncernen, bør den koncerntilsynsførende planlægge det indledende møde i kollegiet.

1.23. Såfremt der allerede på datoen for anvendelsen af disse retningslinjer er oprettet et kollegium, bør den koncerntilsynsførende vurdere, om kollegiets drift er i overensstemmelse med disse retningslinjer og i givet fald tilstræbe at tilpasse dets funktion.

Retningslinje 7 - Dagsorden for det indledende møde

1.24. Den koncerntilsynsførende bør på dagsordenen for det indledende møde i kollegiet medtage mindst følgende punkter:

a) den formelle udpegelse af den koncerntilsynsførende b) en beskrivelse af omfanget af koncerntilsynet og i givet fald en redegørelse fra den koncerntilsynsførende for dens beslutning om at udelukke et selskab fra koncerntilsynets anvendelsesområde c) en redegørelse fra den koncerntilsynsførende for baggrunden for dens oprindelige kortlægning og enhver væsentlig afvigelse fra vurderingen af andre medlemmer eller deltagere d) et forslag til samordningsaftaler for at fastlægge kollegiets organisationsstruktur og midlerne til udveksling af oplysninger blandt medlemmer og deltagere.

1.25. Den koncerntilsynsførende bør mindst fire uger forud for mødet rundsende det indledende forslag til kollegiets samordningsaftaler med det formål at indlede den i retningslinje 8 omtalte seksmåneders periode. Retningslinje 8 - Samordningsaftaler

1.26. Den koncerntilsynsførende bør udarbejde udkast til samordningsaftalerne på basis af skabelonen i bilag 1. Den koncerntilsynsførende bør have mulighed for at forbedre og videreudvikle skabelonen, herunder tidsfrister og tidsrammer, hvor det er relevant for at tilpasse kollegiets behov. Den koncerntilsynsførende bør over for de øvrige medlemmer og deltagere skriftligt gøre rede for baggrunden for disse ændringer og for den videre udvikling.

1.27. Medlemmer og deltagere bør nå frem til en aftale og underskrive samordningsaftaler inden seks måneder fra den dato, hvor aftalerne formelt foreslås dem af den koncerntilsynsførende, som omhandlet i retningslinje 7. Samordningsaftalerne bør fastlægge, hvornår og under hvilke omstændigheder en aftale træder i kraft.

1.28. Samordningsaftalerne bør udarbejdes på engelsk, medmindre andet aftales af medlemmerne og deltagerne.

Afsnit III: Kollegiets løbende funktion

Retningslinje 9 - Organisationsstruktur og specialiserede grupper

1.29. Ved fastlæggelsen af kollegiets organisationsstruktur bør den koncerntilsynsførende tage højde for tilknyttede selskabers betydning og væsentlighed. Hvor det er relevant, bør den koncerntilsynsførende oprette forskellige specialiserede grupper for visse typer arbejdsgange eller projekter. Medlemmer af kollegiet bør for hver enkelt specialiseret gruppe enes om sammensætningen, formandskabet og andre langsigtede og kortsigtede målsætninger, herunder hvordan den specialiserede gruppe vil indberette sine konklusioner til kollegiet.

1.30. Hvor der oprettes specialiserede grupper i kollegiet, bør den koncerntilsynsførende sikre, at arbejdet i disse grupper samordnes.

1.31. Medlemmer og deltagere i kollegiet, herunder de medlemmer og deltagere, der ikke er involveret i specialiserede grupper, bør i givet fald holdes løbende underrettet om fremskridtet i de specialiserede grupper.

Retningslinje 10 – Den koncerntilsynsførendes hovedopgaver

1.32. Den koncerntilsynsførende bør stå i spidsen for kollegiets aktiviteter, lede dets møder og oprette en passende mekanisme til at forbedre dets drift. I den forbindelse skal den koncerntilsynsførende blandt andet:

a) opdatere medlemmernes og deltagernes kontaktoplysninger, når der sker ændringer, på basis af de gennemgange, som indsendes af de øvrige medlemmer og deltagere b) informere de øvrige medlemmer og deltagere, inden for en rimelig frist, der skal fastlægges i samordningsaftalerne, om, at der vil blive afholdt et møde i kollegiet, dog ikke i ad hoc- eller nødsituationer c) udarbejde dagsordenen for kollegiets møder med klart definerede mål d) føre referat af kollegiets møder e) formalisere og følge op på de mellem medlemmerne og deltagerne aftalte handlingspunkter f) udarbejde tilsynskollegiets arbejdsplan i samarbejde med de øvrige medlemmer og deltagere g) føre tilsyn med og vurdere koncernens finansielle situation og, med henblik på at lette denne opgave, konsultere de øvrige medlemmer og deltagere h) gennemgå organisationsstrukturen og samordningsaftalerne med det formål at sikre et fortsat effektivt koncerntilsyn i) indgå i en drøftelse af behovet for at udpege en ny koncerntilsynsførende i tilfælde af, at en ændring i koncernstrukturen kunne medføre en sådan beslutning.

Retningslinje 11 - Udkast til dagsorden og dokumentation

1.33. Den koncerntilsynsførende bør forud for mødet rundsende udkastet til dagsorden som defineret i samordningsaftalerne. Medlemmerne og deltagerne bør have tilladelse til at anmode om ændringer. Den seneste version af udkastet til dagsordenen bør forud for mødet sendes til medlemmerne og deltagerne sammen med den dokumentation, som den koncerntilsynsførende eller andre medlemmer eller deltagere har udarbejdet, som defineret i samordningsaftalerne.

Retningslinje 12 - Tilsynskollegiets arbejdsplan

1.34. Den koncerntilsynsførende bør med henblik på koncerntilsyn udarbejde en arbejdsplan for kollegiet og opdatere den, så snart omstændighederne tilsiger det. Medlemmerne og deltagerne, i det omfang de er berørt, bør diskutere og nå til enighed om tilsynskollegiets arbejdsplan. Dette bør ikke afholde nogen tilsynsmyndighed fra at udarbejde en individuel tilsynsplan for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der indgår i koncernen.

1.35. Tilsynskollegiets arbejdsplan bør være en hjælp for kollegiet i planlægningen og samordningen af de vigtigste typer tilsynsaktiviteter, for både undersøgelser på stedet, herunder fælles undersøgelser på stedet, og undersøgelser uden for selskabets forretningslokaler. Den bør ligeledes omfatte de relevante aspekter af koncernens tilsynsplan. Alle planlagte undersøgelser på stedet af de mest betydelige enheder, der skal gennemføres i det kommende år af den koncerntilsynsførende og de øvrige medlemmer og deltagere, bør ligeledes medtages i tilsynskollegiets arbejdsplan, uanset om de er fælles undersøgelser eller ej. Desuden bør det i tilsynskollegiets arbejdsplan specificeres, hvilket medlem eller hvilken deltager der er ansvarlig for den enkelte planlagte undersøgelse.

1.36. De planlagte tilbagevendende centrale møder og de myndigheder, der vil deltage i disse møder, bør ligeledes medtages i tilsynskollegiets arbejdsplan.

1.37. Uafhængigt af de i første punkt nævnte opdateringer bør der internt i kollegiet foretages en periodisk, kritisk gennemgang af resultatet af tilsynskollegiets arbejdsplan. Den koncerntilsynsførende bør ved vurderingen af kollegiets resultater gennemføre denne gennemgang mindst én gang om året.

Retningslinje 13 - Kommunikationskanaler

1.38. For at sikre en effektiv informationsudveksling bør medlemmerne og deltagerne overveje at bruge samtlige kommunikationskanaler i kollegiet, forudsat at datafortroligheden sikres.

Retningslinje 14 - Samarbejde mellem tilsynsmyndigheder inden for rammerne af tilsynsprocessen

1.39. Medlemmerne af kollegiet og i givet fald deltagerne bør som led i tilsynsprocessen samarbejde og udveksle oplysninger i kollegiet for at sætte det i stand til at udarbejde et fælles standpunkt om risiciene i koncernen.

Retningslinje 15 - Kommunikation med selskaber, der er underlagt tilsyn

1.40. Bortset fra den situation, der er beskrevet i første afsnit i artikel 251 i Solvens II-direktivet, bør den koncerntilsynsførende være ansvarlig for kommunikationen med det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab. I den situation, der er beskrevet i første afsnit af artikel 251 i Solvens II-direktivet, bør tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor et moderselskab har sit hovedsæde, være ansvarlig for kommunikationen med dette selskab. De øvrige medlemmer og deltagere bør være ansvarlige for kommunikationen med individuelle selskaber.

1.41. Medlemmerne og deltagerne bør for at undgå dobbeltarbejde koordinere anmodninger om oplysninger, som sendes til det deltagende forsikringseller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab, som er en del af koncernen.

1.42. Den koncerntilsynsførende bør periodisk tilrettelægge multilaterale møder mellem medlemmer og deltagere og forvaltnings-, ledelses- eller tilsynsorganet eller andre repræsentanter for det deltagende forsikringseller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i koncernen eller en repræsentant for enhver relevant enhed, der indgår i koncernen.

1.43. I givet fald bør den koncerntilsynsførende forud for mødet stille udkastet til dagsorden til rådighed for koncernen.

Retningslinje 16 - Høringsprocedure i kollegiet

1.44. Ved høringen af andre berørte tilsynsmyndigheder i henhold til de relevante bestemmelser i Solvens II-direktivet bør den koncerntilsynsførende eller i givet fald ethvert andet medlem eller enhver anden deltager overholde følgende procedure:

a) Den koncerntilsynsførende bør for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger fremsende et skriftligt forslag med begrundelse herfor til de pågældende tilsynsmyndigheder, i givet fald med kopi til de øvrige medlemmer og deltagere.

b) Den koncerntilsynsførende bør gøre det muligt for de pågældende tilsynsmyndigheder at reagere inden for en i samordningsaftalerne fastsat frist.

c) Den koncerntilsynsførende bør i givet fald også sende et skriftligt forslag til koncernen og give koncernen mulighed for at reagere inden for en nærmere aftalt frist.

d) Den koncerntilsynsførende bør tilrettelægge et møde for at drøfte de relevante spørgsmål, hvis det skønnes nødvendigt af de berørte tilsynsmyndigheder.

e) Den koncerntilsynsførende bør sammen med de pågældende tilsynsmyndigheders og koncernens udtalelser, eventuelt sammen med en begrundelse for afvigelsen fra disse udtalelser, sende den endelige afgørelse til medlemmerne og i givet fald deltagerne.

Retningslinje 17 - Kommunikation med den koncerntilsynsførende inden fastsættelse af et kapitaltillæg for et tilknyttet selskab

1.45. Den tilsynsmyndighed, der har ansvaret for tilsynet med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der indgår i koncernen, bør informere den koncerntilsynsførende, som straks bør informere de øvrige medlemmer og deltagere, når den konkluderer, at:

a) selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af solvenskapitalkravet b) ledelsessystemet afviger væsentligt fra de standarder, der er nedfældet i artikel 41 til 49 i Solvens II-direktivet, og forhindrer selskabet i at sikre en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring eller rapportering af de risici, som det er eller kunne blive udsat for, eller c) selskabet anvender matchtilpasningen i artikel 77b i Solvens II-direktivet, volatilitetsjusteringen i artikel 77d i Solvens II-direktivet eller overgangsforanstaltningerne i artikel 308c og artikel 308d i Solvens IIdirektivet, og dette selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse justeringer og overgangsforanstaltninger.

Retningslinje 18 - Kommunikation med kollegiet inden fastsættelse af et kapitaltillæg på koncernniveau

1.46. Den koncerntilsynsførende bør informere de øvrige medlemmer og deltagere, når den konkluderer, at:

a) koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af koncernens solvenskapitalkrav b) ledelsessystemet i koncernen afviger væsentligt fra de standarder, der er fastlagt i artikel 41 til 49 i Solvens II-direktivet, og forhindrer selskabet i at sikre en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring eller rapportering af de risici, som det er eller kunne blive udsat for, eller c) koncernen anvender matchtilpasningen i artikel 77b i Solvens II-direktivet, volatilitetsjusteringen i artikel 77d i Solvens II-direktivet eller overgangsforanstaltningerne i artikel 308c og artikel 308d i Solvens IIdirektivet, og denne koncerns risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse justeringer og overgangsforanstaltninger.

Retningslinje 19 – Udveksling af oplysninger på ad hoc-grundlag

1.47. For oplysninger, der ikke er omfattet af udvekslingen af oplysninger på et systematisk grundlag, og hvor det ikke på anden måde er angivet i Solvens II-direktivet eller i Forordning (EU) 2015/35, hvornår et medlem eller en deltager bliver bekendt med relevante oplysninger, bør følgende procedure for udveksling af oplysninger på ad hoc-grundlag finde anvendelse:

a) Medlemmerne og deltagerne bør underrette den koncerntilsynsførende om alle relevante oplysninger.

b) Den koncerntilsynsførende bør i givet fald anmode om yderligere relevante oplysninger vedrørende koncerntilsynet.

c) Den koncerntilsynsførende bør hurtigst muligt sende de øvrige medlemmer og deltagere alle relevante oplysninger, som de måtte have brug for at vurdere.

d) Medlemmerne og deltagerne bør i givet fald anmode den koncerntilsynsførende om yderligere relevante oplysninger vedrørende de enkelte selskaber, som de fører tilsyn med.

e) Medlemmerne og deltagerne bør underrette den koncerntilsynsførende om de tilsynstiltag og -foranstaltninger, som de har truffet eller agter at træffe, herunder i givet fald de væsentligste resultater og konklusioner af sådanne tiltag.

1.48. Såfremt disse oplysninger vedrører koncernen, bør følgende procedure for ad hoc-udveksling af oplysninger i kollegiet finde anvendelse:

a) Den koncerntilsynsførende bør underrette de øvrige medlemmer og deltagere om alle oplysninger, der er relevante for dem, så snart de bliver tilgængelige.

b) Medlemmerne og deltagerne bør i givet fald anmode om yderligere relevante oplysninger vedrørende de enkelte selskaber, som de fører tilsyn med.

c) Den koncerntilsynsførende bør i givet fald underrette de øvrige berørte medlemmer og deltagere om de tilsynstiltag og -foranstaltninger, der træffes på koncernniveau. Afsnit IV: Fælles og lokale undersøgelser

Retningslinje 20 – Fælles undersøgelser på stedet

1.49. Ethvert medlem eller enhver deltager fra EØS, der i medfør af artikel 255 i Solvens II-direktivet ønsker at kontrollere oplysninger, som de pågældende finder relevante for tilsynet med koncernen eller enheder i koncernen, bør have mulighed for at anmode om en undersøgelse på stedet med angivelse af undersøgelsens omfang og formål efter behørig hensyntagen til behovet for at undgå dobbeltarbejde mellem tilsynsmyndighederne. De oplysninger, der skal kontrolleres, bør være nødvendige i tilsynsøjemed, herunder, men ikke begrænset til, supplement til analysen uden for selskabets forretningslokaler, bistand til identifikation af problemer, der eventuelt ikke er synlige i forbindelse med undersøgelsen uden for selskabets forretningslokaler, idet der bør tages højde for de rammebetingelser, som selskaberne arbejder under.

1.50. Den tilsynsmyndighed, der anmoder om en fælles undersøgelse på stedet, bør underrette den koncerntilsynsførende med angivelse af undersøgelsens omfang og formål. Den koncerntilsynsførende bør dernæst underrette EIOPA samt de øvrige medlemmer og deltagere, der kan være berørte, eller som måske er interesserede i at deltage i undersøgelsen på stedet eller dens resultater. Når de deltagende myndigheder er blevet identificeret, bør de drøfte og blive enige om undersøgelsens endelige omfang, formål og struktur samt om fordelingen af opgaver, herunder hvem der vil være ansvarlig for undersøgelsen på stedet.

1.51. Den koncerntilsynsførende bør holdes underrettet om, hvorledes den fælles undersøgelse på stedet skrider frem, og om dens resultater.

Retningslinje 21 – Inspektioner

1.52. Hvis det er relevant for koncerntilsynet, bør tilsynsmyndigheden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er en del af koncernen, underrette den koncerntilsynsførende om, hvornår den påtænker at gennemføre en inspektion, og bør give den koncerntilsynsførende underretning om resultaterne og konklusionerne af en sådan inspektion.

1.53. Hvis det er relevant for tilsynet med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er en del af koncernen, bør den koncerntilsynsførende underrette de øvrige berørte medlemmer og deltagere om, hvornår den påtænker at gennemføre en inspektion, og bør give dem underretning om resultaterne og konklusionerne af en sådan inspektion. Afsnit V: Deling og uddelegering af opgaver

Retningslinje 22 – Tilrettelæggelse af deling og uddelegering af opgaver

1.54. Såfremt medlemmer og deltagere finder, at en deling og uddelegering af opgaver fører til et mere effektivt tilsyn, f.eks. ved at undgå dobbeltarbejde, optimere tilsynsressourcerne og ekspertisen, fjerne unødige byrder for de selskaber, der er underlagt tilsyn, bør de som angivet i retningslinje 24 dokumentere dette behov i samordningsaftalerne og i tilsynskollegiets arbejdsplan.

1.55. De involverede tilsynsmyndigheder bør sikre, at deling og uddelegering af opgaver er i overensstemmelse med koncernens struktur og opbygning og står i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med aktiviteterne i de selskaber, der er underlagt tilsyn.

1.56. Deling og uddelegering af opgaver bør ikke ændre på fordelingen af tilsynsansvaret og medlemmernes og deltagernes forpligtelser i forhold til de selskaber, der er underlagt tilsyn.

Retningslinje 23 – Procedurer for deling og uddelegering af opgaver

1.57. Før deling elle uddelegering af opgaver bør de involverede tilsynsmyndigheder under den koncerntilsynsførendes samordning sikre, at der i det mindste opnås enighed om:

a) de involverede tilsynsmyndigheders rolle og ansvar b) de betingelser, hvorunder de involverede tilsynsmyndigheder vil rapportere til hinanden c) standarderne for opgavernes udførelse d) de eventuelle instruktioner, som de involverede tilsynsmyndigheder sender til hinanden e) de fortrolighedsbestemmelser, der vil være gældende for udvekslingen af oplysninger f) de arbejdsmetoder, der skal tages i brug g) indsigt i den dokumentation, som udarbejdes af de involverede tilsynsmyndigheder h) tidsplanen for udførelsen af de uddelegerede eller delte opgaver.

Retningslinje 24 - Dokumentation i forbindelse med deling og udveksling af opgaver i kollegiet

1.58. Medlemmerne og deltagerne bør i samordningsaftalerne opstille rammerne for deling og udveksling af opgaver og bør i tilsynskollegiets arbejdsplan medtage de specifikke opgaver, der skal deles eller uddelegeres, med den forventede tidsfrist. Retningslinje 25 – Kommunikation til tilsynspligtige selskaber om deling og uddelegering af opgaver

1.59. De involverede tilsynsmyndigheder bør stille følgende oplysninger til rådighed for de selskaber, der berøres af delingen og uddelegeringen af opgaver:

a) identifikation af delte og uddelegerede opgaver, herunder praktiske følger for selskabet b) den myndighed, der er ansvarlig for kommunikationen med selskabet.

Afsnit VI: Sammenhæng mellem risikoforebyggende tilsyn og makroøkonomisk overvågning

Retningslinje 26 – Virkning af markedsspecifikke risici og udviklingen i den finansielle sektor på risikoforebyggende tilsyn

1.60. Ved vurdering af koncernens risikoprofil bør den koncerntilsynsførende under inddragelse af de øvrige medlemmer og deltagere tage højde for, hvordan markedsspecifikke risici, udviklingen og sårbarhederne i den finansielle sektor påvirker koncernens finansielle situation.

1.61. Ved anvendelse af værktøjer såsom stresstest til vurdering af koncernens modstandsdygtighed over for forskellige fremadrettede negative scenarier bør procedurerne, metoderne og resultatet af disse vurderinger drøftes internt i kollegiet.

Overholdelse og indberetningsregler

1.62. Dette dokument indeholder retningslinjer udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i EIOPA-forordningen. I henhold til EIOPA-forordningens artikel 16, stk. 3, skal de kompetente myndigheder og finansieringsinstitutter bestræbe sig på bedst muligt at efterleve disse retningslinjer og henstillinger.

1.63. Kompetente myndigheder, der efterlever eller har til hensigt at efterleve disse retningslinjer, bør på passende vis indarbejde dem i deres lov- eller tilsynsrammer.

1.64. De kompetente myndigheder skal senest to måneder efter udstedelsen af de oversatte versioner underrette EIOPA om, hvorvidt de efterlever eller agter at efterleve disse retningslinjer, og angive deres begrundelse for eventuelt manglende efterlevelse.

1.65. Hvis EIOPA ikke har modtaget underretning inden denne dato, anses de kompetente myndigheder for ikke at efterleve indberetningen og indberettes i overensstemmelse hermed.

Endelig bestemmelse om revisioner

1.66. Disse retningslinjer skal underkastes en revision af EIOPA.

Bilag 1 – Skabelon for samordningsaftaler

Indledning

I henhold til artikel 248, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed [4] (Solvens II) baseres oprettelsen og funktionen af tilsynskollegiet for [udfyldes med koncernens navn] på disse samordningsaftaler.

Disse aftaler skaber ikke yderligere retligt bindende forpligtelser for medlemmer og deltagere, som ikke er anført i Solvens II-direktivet eller i Forordning (EU) 2015/35. Deltagere fra tredjelande er omfattet af deres egne nationale love og forskrifter.

Disse aftaler vil som anført i bilag 1.A have virkning mellem medlemmer og deltagere, som i disse aftaler samlet set går under betegnelsen tilsynskollegiet.

Den koncerntilsynsførende, de øvrige medlemmer og deltagerne anerkender behovet for at samarbejde om tilsynet med [udfyldes med koncernens navn] på grundlag af en fælles aftale og i givet fald tilsynet med [udfyldes med koncernens navn] inden for rammerne af EIOPA’s retningslinjer for driften af tilsynskollegier.

For at effektivisere koncerntilsynet kan medlemmer og deltagere i fællesskab beslutte at samarbejde på et ad hoc-grundlag med kompetente myndigheder, der ikke kan indbydes som deltagere, for tredjelandsmyndigheder, som er underlagt betingelserne for ækvivalens af reglerne om tavshedspligt, som nærmere anført i punkt 7 i disse aftaler.

Alle bilag indgår i disse aftaler.

1. Definitioner

Følgende definitioner finder anvendelse på disse aftaler:

a. koncerntilsynsførende: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koordinering og udførelse af koncerntilsyn, jf. artikel 212, stk. 1, litra d, i Solvens IIdirektivet, og udpeget i overensstemmelse med proceduren i artikel 247 i Solvens II-direktivet b. tilsynsmyndighed: den eller de nationale myndigheder, der er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber i henhold til artikel 13, stk. 10, i Solvens II-direktivet c. tredjelandstilsynsmyndighed: den eller de nationale myndigheder i et ikke-EØS land, der er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber d. medlemmer: medlemmer af tilsynskollegiet, der er identificeret i artikel 248, stk. 3, i Solvens II-direktivet, herunder:

     - den koncerntilsynsførende


     - datterselskabers tilsynsmyndigheder i EØS-lande


     - EIOPA

e. deltagere:

     - tilsynsmyndigheder med tilladelse til at deltage i tilsynskollegier,

der er identificeret i artikel 248, stk. 3, i Solvens II-direktivet, med forbehold for den koncerntilsynsførendes indbydelse af dem i henhold til [artikel 354 i Forordning (EU) 2015/35], herunder:

o betydelige filialers tilsynsmyndigheder i EØS-lande o tilsynsmyndigheder i EØS af tilknyttede selskaber, bortset fra datterselskaber o tredjelandes tilsynsmyndigheder for tilknyttede selskaber, herunder datterselskaber

     - i henhold til artikel 252 i Solvens II-direktivet og med forbehold for

den koncerntilsynsførendes indbydelse, myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med kreditinstitutter og investeringsselskaber, der deltager i koncernen f. koncern: en gruppe af selskaber, som defineret i artikel 212 i Solvens II direktivet g. kollegium: et kollegium af tilsynsmyndigheder, som defineret i artikel 212, stk.

1, litra e, i Solvens II-direktivet h. specialiseret gruppe: en gruppe sammensat af medlemmer og deltagere og oprettet af den koncerntilsynsførende i samråd med tilsynskollegiet med det formål at udføre visse aktiviteter for tilsynskollegiet i. Helsinki plus-liste: en liste over alle forsikringskoncerner i EØS og tredjelandsdatterselskaber og -filialer med kontaktoplysninger på de tilsynsmyndigheder, der er involveret i tilsynet med koncernen, samt grundlæggende tilsynsmæssige oplysninger. Listen administreres af EIOPA.

{Forklaringer gives i parenteser. De giver vejledning om udarbejdelsen af individuelle aftaler, der bør tilpasses det enkelte kollegiums specifikke behov}

2. Anvendelsesområde og mål

Anvendelsesområde Disse aftaler danner grundlaget for samarbejdet mellem medlemmerne og deltagerne og for den praktiske tilrettelæggelse af tilsynsaktiviteter vedrørende [udfyldes med koncernens navn] [5] på følgende vis:

• listen over kollegiets medlemmer og deltagere

• den koncerntilsynsførendes rolle og ansvarsområder

• de øvrige medlemmers og deltageres rolle og ansvarsområder

• udvekslingen af oplysninger og tavshedspligt

5 Der kan tilføjes eller ændres emner i henhold til kollegiets særlige kendetegn. Der kan f.eks. tilføjes høringsmekanismen i artikel 230 i Solvens II-direktivet, udveksling af oplysninger og samarbejde i forbindelse med vigtige fusioner/erhvervelser/opløsninger, jf. ligeledes stk. 8.9 i aftalen. Delen om den interne model i skabelonen kan f.eks. slettes, såfremt der ikke anvendes nogen koncernintern model.

• samarbejdet mellem den koncerntilsynsførende og de øvrige medlemmer og deltagere under et løbende tilsyn og i en krisesituation

• hørings- og beslutningsprocessen blandt den koncerntilsynsførende og de øvrige medlemmer og deltagere

• tilsynskollegiets arbejdsplan

• deling og uddelegering af opgaver

• oprettelse af specialiserede grupper internt i kollegiet

• tilrettelæggelse af fælles undersøgelser på stedet

• vurderingen af koncernens overholdelse af kravene til solvens, risikokoncentration og koncerninterne transaktioner

• beslutningsprocessen generelt og i relation til anvendelsen for den koncerninterne model i henhold til artikel 231 i Solvens II-direktivet

• processen for bestemmelse af kravet om et kapitaltillæg for koncernen

• valget af metoden til beregning af koncernens solvens og bestemmelsen af den forholdsvise andel

• anvendelsen af bestemmelserne om den centraliserede risikostyring

med det formål at:

• fremme og støtte udvekslingen af væsentlige og relevante oplysninger, synspunkter og vurderinger blandt medlemmer og deltagere og et effektivt tilsyn med [udfyldes med koncernens navn], herunder undgå dobbeltarbejde og rettidig handling under normale forhold og i krisesituationer

• sætte medlemmer og deltagere i stand til i forlængelse af deres tilsynsansvar at finde frem til fælles synspunkter om risikoprofilen og solvensen for [udfyldes med koncernens navn] og om konsekvenserne heraf for de enkelte selskaber, der indgår i koncernen

• sikre samordning af tilsynsaktiviteter, herunder tilsynsmæssig kontrol og risikovurdering

• udarbejde tilsynskollegiets arbejdsplan og sørge for tildeling af opgaver og kontrol på stedet

• koordinere større beslutninger, der så vidt muligt skal træffes af individuelle tilsynsmyndigheder, og forsøge at opnå konsensus, hvor det er hensigtsmæssigt

• støtte medlemmer og deltagere under udøvelsen af deres respektive tilsynsopgaver.

3. Principper

Følgende principper finder anvendelse på disse aftaler:

• Kollegiet fungerer som en vedvarende samarbejdsstruktur, der ikke kun er begrænset til møder i kollegiet eller telekonferencer.

• Kollegiet spiller en nøglerolle i forhold til at fremme samarbejdet på tilsynsområdet samt koordinere tilsynsaktiviteter og større beslutninger, der skal træffes af individuelle tilsynsmyndigheder, og forsøge at opnå konsensus, hvor det er hensigtsmæssigt.

• Samarbejdet mellem medlemmer og deltagere finder primært sted via kollegiet, hvis opbygning afspejler aktiviteterne i og den juridiske struktur af [udfyldes med koncernens navn] samt de risici, som [udfyldes med koncernens navn] og de selskaber, der er en del af koncernen, er eller kan blive udsat for.

• Medlemsstaten [udfyldes med landets navn] har mere end én myndighed for risikoforebyggende tilsyn med selskabet i [udfyldes med koncernens navn], og derfor træffer [udfyldes med tilsynsmyndighedens navn] og [udfyldes med tilsynsmyndighedens navn] de nødvendige foranstaltninger for at sikre samordning mellem disse tilsynsmyndigheder [6] .

• Medlemmerne og deltagerne anerkender, at [udfyldes med den koncerntilsynsførendes navn] er den koncerntilsynsførende for [udfyldes med koncernens navn] og derfor ansvarlig for koordineringen og udøvelsen af koncerntilsynet med [udfyldes med koncernens navn] som anført i disse aftaler.

• Med mindre andet er anført i disse aftaler, vil arbejdssproget for samarbejde og høring være engelsk.

4. Beskrivelse af koncernen

[Udfyldes med koncernens navn], hvis deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab er [udfyldes med navnet på det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab], har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en EØS-medlemsstat og har tilknyttede selskaber [og filialer] i EØS-medlemsstaterne [og tredjelande] som beskrevet i Helsinki plus-listen.

{Hvis koncernen ligeledes er underkastet tilsyn under direktivet om finansielle konglomerater (FICOD), nævnes dette ligeledes som den identificerede koordinator.} Der er vedføjet et diagram over koncernen i bilag 1.B.

5. Medlemmernes og deltagernes kontaktoplysninger

Medlemmernes og deltagernes kontaktoplysninger opbevares i databasen, som føres af EIOPA (Helsinki plus-listen).

Den koncerntilsynsførende stiller opdateringer af medlemmernes og deltagernes kontaktoplysninger til rådighed for EIOPA, som i overensstemmelse hermed opdaterer EIOPA’s database [7] .

{Tredjelandstilsynsmyndigheders adgang til denne liste afhænger af deres overholdelse af kravene om tavshedspligt og af aftalen mellem kollegiets medlemmer, jf. [artikel 379, litra e til i, i Forordning (EU) 2015/35]. Tilsynsmyndigheder, der ikke har adgang til Helsinki plus-listen, vil få kontaktoplysningerne udleveret på anden måde {angiv hvilken}.}

6. Medlemmernes og deltagernes ansvar

Den effektive funktion af kollegiet for [udfyldes med koncernens navn] afhænger af den koncerntilsynsførendes og af medlemmernes og deltagernes bidrag til kollegiets aktiviteter. Dette bidrag er baseret på tilstrækkelig viden om koncernen og den tilsynsmæssige ekspertise.

Koncerntilsynsførende 6 Dette punkt kan multipliceres, hvis det er nødvendigt, og fjernes, såfremt det ikke er gældende. 7 Det er hvert medlems og hver deltagers opgave at gennemse databasen mindst én gang i kvartalet og indberette eventuelle ændringer til den koncerntilsynsførende hurtigst muligt. Alle de oplysninger, der er nødvendige for det enkelte selskab, bør stilles til rådighed af den koncerntilsynsførende, der er ansvarlig for at opdatere og sende listen til EIOPA. EIOPA vil hurtigst muligt uploade den på sit beskyttede websted. I henhold til artikel 248 i Solvens II-direktivet er den koncerntilsynsførende ansvarlig for:

• samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i “going concern”-situationer og nødsituationer

• tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation

• vurdering af, hvorvidt koncernen opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninterne transaktioner

• vurdering af koncernens ledelsessystem og vurdering af, hvorvidt medlemmerne i det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

• planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller på andre passende måder, af tilsynsaktiviteterne i “going concern”-situationer og nødsituationer i samarbejde med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er del af koncernen

• andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende, særlig styring af proceduren for validering af enhver intern model på koncernniveau og styring af proceduren for at nå frem til en fælles afgørelse om anvendelsen af de regler, der er fastlagt i artikel 238 til 240 i Solvens II-direktivet.

For at udføre ovennævnte opgaver står den koncerntilsynsførende i spidsen for kollegiets aktiviteter, leder dets møder og opretter passende mekanismer, der skal forbedre dets drift. I den forbindelse bør den koncerntilsynsførende blandt andet:

• opdatere medlemmernes og deltagernes kontaktoplysninger, når der sker ændringer, på basis af de gennemgange, som indsendes af de øvrige medlemmer og deltagere

• informere medlemmerne og deltagerne inden for [udfyldes med den frist, der er aftalt i kollegiet] om afholdelsen af et møde i kollegiet, dog med forbehold for ad hoc-situationer eller krisesituationer

• udarbejde dagsordenen for kollegiets møder med klart definerede mål

• tage referat af kollegiets møder

• formalisere og følge op på de mellem medlemmerne og deltagerne aftalte handlingspunkter

• udarbejde tilsynskollegiets arbejdsplan i samarbejde med de øvrige medlemmer og deltagere

• føre tilsyn med og vurdere koncernens finansielle situation og, med henblik på at lette denne opgave, høre de øvrige medlemmer og deltagere

• gennemgå organisationsstrukturen og samordningsaftalerne med det formål at sikre et effektivt koncerntilsyn

• indgå i en drøftelse af behovet for at udpege en ny koncerntilsynsførende i tilfælde af, at en ændring i koncernstrukturen kunne føre til en sådan beslutning.

Medlemmer og deltagere Hvert medlem afgiver udtalelse om emner og procedurer, der kræver en fælles afgørelse eller aftale. Når et medlem vælger ikke at yde et bidrag, antages det, at der ikke er større indvendinger, og at kollegiet kan handle ud fra de fremsendte holdninger.

Alle medlemmer af kollegiet, med undtagelse af EIOPA, afgiver stemme, hvor det er påkrævet. Deltagerne afgiver udtalelse som et bidrag til høringen og beslutningsprocessen, når det kræves af den koncerntilsynsførende.

7. Fortrolighed, sikre kommunikationskanaler og udveksling af oplysninger

Fortrolighed I overensstemmelse med kravene til tavshedspligt, der er nedfældet i Solvens IIdirektivet eller anden relevant EU-lovgivning, bekræfter tilsynsmyndighederne, at alle fortrolige oplysninger, som udveksles mellem dem, kun skal anvendes til lovlige tilsynsformål, der vedrører tilsynet med [udfyldes med koncernens navn], og som er omfattet af medlemmernes og deltagernes tavshedspligt og procedurer for udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder.

Deltagere fra tredjelande kan kun udveksle fortrolige oplysninger, forudsat at disse tredjelande har retligt bindende bestemmelser om tavshedspligt, som er ækvivalente med dem, der er gældende i relevant EU-ret. Deltagere fra tredjelande bekræfter, at de har stillet deres egne lokale regler om fortroligheds- og tavshedspligt til rådighed for medlemmerne og deltagerne. Medlemmerne og deltagerne bekræfter, at de er blevet underrettet om disse lokale regler, og at de har vurderet, at reglerne om tavshedspligt for deltagere fra tredjelande i det mindste er ækvivalente med deres egne regler om tavshedspligt, såfremt ækvivalensen ikke allerede er blevet verificeret positivt.

Inden en ny tredjelandstilsynsmyndighed formelt bliver deltager i kollegiet, gennemfører medlemmerne og deltagerne ovennævnte vurdering, såfremt ækvivalensen ikke allerede er blevet verificeret positivt af hvert medlem og hver deltager.

Hvis vurderingen for en potentiel deltager fra et tredjeland falder negativt ud eller fortsat er under revision, vil kollegiets organisation blive tilpasset i overensstemmelse hermed for at sikre, at kollegiet i alle henseender fortsat lever op til kravet om tavshedspligt.

Medlemmerne og deltagerne underretter den koncerntilsynsførende om alle ændringer i garantierne for fortroligheds- og tavshedspligt, der gælder for oplysninger, som fremsendes til deltagere fra tredjelande. Efterfølgende underretter den koncerntilsynsførende de øvrige medlemmer og deltagere om ethvert problem i relation til fortroligheds- og tavshedspligt, som kan have en negativ indflydelse på vurderingen af en tredjelandstilsynsmyndigheds ordning for tavshedspligt, der tidligere er fundet ækvivalent.

Sikre kommunikationskanaler Kollegiet accepterer internt i kollegiet at anvende følgende kommunikationskanaler [udfyldes med kommunikationskanaler].

Alle fortrolige og følsomme oplysninger deles via den sikreste kommunikationskanal.

Udveksling af oplysninger Omfanget af oplysninger, der udveksles internt i kollegiet, afspejler medlemmernes og deltagernes behov. Kollegiet overholder følgende procedurer:

• Den koncerntilsynsførende er ansvarlig for indsamling og formidling af oplysninger.

• Hver [udfyldes med tidshorisont] udveksles der et datasæt af kvalitative og kvantitative oplysninger på koncernniveau og selskabsniveau mellem medlemmerne og deltagerne (se bilag 1.C) [8] .

• Datasættet i bilag 1.C er blevet vedtaget under hensyntagen til [artikel 357 i Forordning (EU) 2015/35] og [Retningslinjerne om udveksling af oplysninger på et systematisk grundlag internt i kollegier]. Kollegiet vurderer hensigtsmæssigheden af det sæt oplysninger, der er beskrevet i [Retningslinjerne om udveksling af oplysninger på et systematisk grundlag internt i kollegier] med henvisning til [artikel 357 i Forordning (EU) 2015/35]. Hvis dette datasæt ikke findes tilstrækkeligt sikkert, specificeres det i datasættet i bilag 1.C, hvilke yderligere oplysninger det er relevant at udveksle på et systematisk grundlag, eller hvilke oplysninger fra dette datasæt der ikke bør udveksles på et systematisk grundlag, baseret på koncernens art, størrelse og kompleksitet. Datasættet i bilag 1.C er ligeledes en del af de indgående oplysninger for koncerntilsynsprocessen. For deltagere fra tredjelande er datasættet baseret på oplysninger, der er sammenlignelige med dem, der henvises til i [artikel 357 i Forordning (EU) 2015/35].

• Desuden udveksles der, hvor det er hensigtsmæssigt, ad hoc-oplysninger mellem medlemmerne og deltagerne.

Hvis en anmodning om oplysninger fra den koncerntilsynsførende eller andre medlemmer af eller deltagere i kollegiet ikke kræver en foreløbig analyse, men kun data, vil den blive besvaret i løbet af [udfyldes med antallet af arbejdsdage] arbejdsdage {fem til ti arbejdsdage}. Hvis anmodningen om oplysninger kræver en foreløbig analyse, forlænges fristen til [udfyldes med antallet af arbejdsdage] arbejdsdage {tyve arbejdsdage}.

{Angiv, hvilke oplysninger der vil blive udvekslet på et systematisk grundlag, i bilag 1.C.}

8. Kollegiets funktion

I forbindelse med løbende tilsyn Kollegiets medlemmer mødes ansigt til ansigt mindst én gang om året. {Af hensigtsmæssige årsager kan dette ændres til en telekonference eller lignede ansigt til ansigt-møder}. Ethvert medlem eller enhver deltager, som deltager i bilaterale drøftelser, informerer kollegiet og deler alle relevante oplysninger, som følger af disse drøftelser med kollegiet.

Medlemmer og deltagere vil blive informeret om mødet senest [skal udfyldes med antal måneder] {to måneder} måneder forud for mødet.

Udkastet til dagsorden for mødet/telekonferencen vil blive sendt til medlemmer og deltagere senest [skal udfyldes med antal uger] {tre uger} uger forud for det/den planlagte møde/telekonference. Den endelige dagsorden for mødet/telekonferencen vil blive sendt til medlemmer og deltagere senest [skal udfyldes med antal uger] {tre uger} uger forud for det/den planlagte møde/telekonference.

I krisetider De kompetente tilsynsmyndigheder har ansvaret for at vurdere, om en krisesituation påvirker det selskab, de fører tilsyn med.

I overensstemmelse med definitionen i beredskabsplanen for kollegiet, der er tilføjet som bilag 1.E til disse aftaler, og CEIOPS’ retningslinjer for forberedelse og styring af 8 Der kan forekomme flere informationsstrømme internt i kollegiet, og alle strømme behøver ikke nødvendigvis at være baseret på samme datasæt af oplysninger. en finansiel krise [9], kan et forsikringsselskab i krise defineres som potentielt værende delvist eller fuldstændigt ude af stand til at afvikle sine fordringer og betale sine forsikringstagere deres ydelser.

Hvad angår samarbejdet i tilfælde af en krise skal medlemmer og deltagere af kollegiet følge de principper og procedurer, der er fastsat i den godkendte beredskabsplan.

Medlemmer og deltagere vil arbejde tæt sammen, når det er nødvendigt og i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, med andre relevante myndigheder (f.eks. EU-institutioner, centralbanker, finansministerier), der er involveret i krisestyringsprocessen.

8.1. Generelle procedurer for høring og beslutningstagning Medlemmer og deltagere, i det omfang, det er fastsat i afsnit 3 i dette punkt, skal følge de nedenfor anførte procedurer, medmindre processen vedrører beslutningen om ansøgningen for den koncerninterne model, som omhandlet i punkt 8.5 nedenfor, eller et spørgsmål specificeret i EU-retten.

For hver procedure kan de berørte tilsynsmyndigheder være forskellige afhængigt af forholdet.

Deltagere afgiver udtalelse som et bidrag til hørings- og beslutningsprocessen, hvor det kræves af den koncerntilsynsførende, på et hvilket som helst tidspunkt i processen.

Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer og deltagere om resultatet af hørings- og beslutningsprocedurerne.

Høringsprocedurer Høringsproceduren skal være som følger:

• Indsend et skriftligt begrundet forslag til de berørte tilsynsmyndigheder med kopi til de øvrige tilsynsmyndigheder med henblik på at sikre en effektiv informationsudveksling.

• De pågældende tilsynsmyndigheder får lov til at svare inden for [udfyldes med antal uger] uger {fire uger}.

• Hvor det er relevant, sendes et skriftligt forslag til [udfyldes med navnet på koncernen] af den koncerntilsynsførende eller til det enkelte genforsikringseller forsikringsselskab af den relevante nationale tilsynsmyndighed, så [udfyldes med navnet på koncernen] eller det enkelte genforsikrings- eller forsikringsselskab får lejlighed til at svare inden for en aftalt tidsramme.

• Et møde afholdes for at drøfte de relevante punkter, hvis det anses for nødvendigt af en berørt tilsynsmyndighed.

• Den koncerntilsynsførende kommunikerer skriftligt resultatet af høringsprocessen til kollegiet.

Beslutningsprocedure Beslutningsproceduren skal være som følger:

9 Retningslinjer for forberedelse og styring af en finansiel krise i forbindelse med supplerende tilsyn, som fastlagt i direktivet om forsikringsgrupper (98/78/EF) og i aftalememorandummet om samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder, centralbanker og finansministerier i EU om grænseoverskridende finansiel stabilitet, CEIOPS-DOC-15/09, den 26. marts 2009.

• De berørte tilsynsmyndigheder sigter efter at nå til enighed om en beslutning, der skal træffes, og hvor det er relevant, foreslår den koncerntilsynsførende en afstemningsprocedure.

• Udtrykkes der forskellige synspunkter, gør de berørte tilsynsmyndigheder rede for deres begrundelse, om nødvendigt med skriftlige bemærkninger, og opfordrer til drøftelser med de øvrige tilsynsmyndigheder.

• Hvor det er relevant, og hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus ikke lykkes, kan sagen indbringes for EIOPA med henblik på rådgivning eller mægling af de berørte tilsynsmyndigheder.

• Den koncerntilsynsførende kommunikerer skriftligt den endelige beslutning til kollegiet, med angivelse af den fulde begrundelse og alle væsentlige forskellige synspunkter i tilfælde af en flertalsbeslutning eller en beslutning, som kun kunne træffes af den koncerntilsynsførende.

Når der tilrettelægges en høring i løbet af et kollegiemøde eller ved skriftlig procedure, og anmodningen ikke er blevet besvaret inden [udfyldes med antal arbejdsdage] {tyve arbejdsdage} arbejdsdage, vil forslaget i anmodningen blive anset som vedtaget. Hvis en tilsynsmyndighed har brug for mere tid til at besvare anmodningen, underrettes den koncerntilsynsførende, og en ny tidsramme vil blive aftalt.

Kollegiet vil dokumentere beslutninger {beskriv hvordan} og notere dem {beskriv hvordan}.

8.2. Tilsynskollegiets arbejdsplan, deling og uddelegering af opgaver og specialiserede grupper Medlemmerne drøfter og bliver i kollegiet enige om [udfyldes med hyppigheden] tilsynskollegiets arbejdsplan ved at følge proceduren i punkt 8.1 [10] .

{Kollegiet træffer afgørelse om tidsrammen for tilsynskollegiets arbejdsplan.} Tilsynskollegiets arbejdsplan samordner de vigtigste typer tilsynsaktiviteter, herunder de vigtigste kollegiemøder og større undersøgelser, og opdateres, så snart omstændighederne kræver det. Tilsynskollegiets arbejdsplan vil blive samordnet af den koncerntilsynsførende og gennemgået årligt. Den koncerntilsynsførende medtager i tilsynskollegiets arbejdsplan de relevante aspekter af koncerntilsynsplanen, herunder:

• en beskrivelse af de væsentligste risici, som koncernen er udsat for, og som der fokuseres på, baseret på udfaldet af koncernens risikovurderingssystem

• en beskrivelse af og begrundelse for de aktiviteter, som kollegiet vil gennemføre på baggrund af koncerntilsynsplanen

• en identifikation af de relevante enheder inden for koncernen og deres tilsynsmyndigheder, som den koncerntilsynsførende er tilbøjelig til at søge input fra.

Den koncerntilsynsførende tager hensyn til de enkelte tilsynsførendes tilsynsplaner for at koordinere koncernen og solo-arbejdsplaner, hvor det er relevant.

Når medlemmer og deltagere deler eller uddelegerer opgaver, aftales der inden for kollegiet en klar deling eller uddelegering af opgaver, herunder udførelsen af de delte eller uddelegerede opgaver og den tidsramme, inden for hvilken opgaverne skal være udført, alt sammen i overensstemmelse med EIOPA’s retningslinjer for driften af 10 I henhold til [Artikel 355, stk. 2, litra d, i Forordning (EU) 2015/35] skal tilsynskollegiets arbejdsplan revideres mindst én gang om året. tilsynskollegier og i henhold til den i punkt 8.1 beskrevne hørings- og beslutningsproces.

Tilsynskollegiets arbejdsplan afspejler den aftalte deling og uddelegering af opgaver. Den koncerntilsynsførende bør informeres om enhver deling og uddelegering af opgaver mellem de andre medlemmer og deltagere. Medlemmer og deltagere, som ikke deltager i delingen og uddelegeringen af opgaver, bør informeres på tilfredsstillende vis. Hvis der oprettes specialiserede grupper, underrettes medlemmer og deltagere, der ikke er en del af disse grupper, løbende om udviklingen {beskriv hvordan}.

8.3. Fælles inspektioner Tilsynskollegiets arbejdsplan indeholder en liste over alle relevante planlagte inspektioner af enheder, der indgår i [udfyldes med navnet på koncernen] på individuelt niveau og koncernniveau. Med henblik på at udarbejde tilsynskollegiets arbejdsplan informerer medlemmer og deltagere den koncerntilsynsførende om alle relevante planlagte inspektioner i selskaber, der er en del af [udfyldes med navnet på koncernen]. Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer og deltagere om alle relevante planlagte inspektioner i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab eller i andet individuelt selskab i [udfyldes med navnet på koncernen].

Når et emne identificeres som relevant for tilsynet med [udfyldes med navnet på koncernen] (eller flere enheder i koncernen beliggende i forskellige jurisdiktioner), kan hvert medlem eller hver deltager fremsætte et forslag om en fælles tilsynsaktivitet og underrette den koncerntilsynsførende eller de kompetente individuelle tilsynsmyndigheder med angivelse af årsagen/årsagerne til og omfanget af den fælles tilsynsaktivitet. Den koncerntilsynsførende meddeler derefter EIOPA og de øvrige medlemmer og deltagere, der kan blive berørt af eller have interesse i at deltage i inspektionen eller i dens udfald. Når de deltagende tilsynsmyndigheder er blevet identificeret, drøfter og vedtager de inspektionens endelige omfang, formål, struktur og fordelingen af opgaverne, herunder hvem der skal lede inspektionen [11] .

Antallet af tilsynsmyndigheder, der deltager i fælles tilsynsaktiviteter, holdes på en effektiv størrelse.

Den koncerntilsynsførende holdes underrettet om fremskridtene og resultaterne af den fælles inspektion og sikrer tilstrækkelig udbredelse af oplysninger om den fælles inspektion.

8.4. Vurdering af koncernens overholdelse af krav til solvens, risikokoncentration og koncerninterne transaktioner Ved vurderingen af [udfyldes med navnet på koncernen]s risikoprofil vil koncernens og dens selskabers systemiske risiko blive taget i betragtning. Samtidig med vurderingen af koncernens risikoprofil skal markedsrelaterede risici samt den finansielle sektors udvikling og sårbarheder også tages i betragtning.

[Udfyldes med navnet på koncernen] vil indberette koncerninterne transaktioner, som besluttes af den koncerntilsynsførende efter høring af de øvrige relevante medlemmer og deltagere, som fastsat i bilag 1.D {Bilag 1.D foreskriver tærskler for væsentlige og meget væsentlige koncerninterne transaktioner samt typer af koncerninterne transaktioner, der skal indberettes under alle omstændigheder}.

11 Jf. retningslinje 21 i EIOPA’s retningslinjer for driften af tilsynskollegier for yderligere procedurer og meddelelser. [Udfyldes med navnet på koncernen] vil indberette risikokoncentrationer, som besluttes af den koncerntilsynsførende efter høring af de øvrige relevante medlemmer og deltagere, som fastsat i bilag 1.D {Bilag 1.D foreskriver tærskler for væsentlige risikokoncentrationer samt typer af risikokoncentrationer, der skal indberettes under alle omstændigheder}.

8.5. Beslutningsproces om anvendelsen af den koncerninterne model og udarbejdelsen af den fælles beslutning Formålet med denne del af samordningsaftalerne er at præcisere den koncerntilsynsførendes og de øvrige berørte tilsynsmyndigheders ansvar, når de ved afslutningen af vurderingen af anvendelsen træffer en fælles beslutning om den koncerninterne model.

De [gennemførelsesmæssige tekniske standarder for den fælles beslutningsprocedure for koncerninterne modeller] fastsætter den procedure, som de berørte tilsynsmyndigheder, der er defineret i disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder, skal følge for at nå frem til en fælles beslutning om den koncerninterne model. I særdeleshed skal de berørte tilsynsmyndigheder i henhold til [artikel 3, stk. 1, i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder] træffe beslutning om proceduren for at nå frem til en fælles beslutning, herunder tidsplaner, primære trin og projektleverancer.

EIOPA’s retningslinjer for driften af tilsynskollegier indeholder yderligere bestemmelser, der skal følges af tilsynsmyndighederne, især udarbejdelsen af tilsynskollegiets arbejdsplan, som tilsynsmyndighederne under godkendelsesprocessen skal følge for at træffe en beslutning.

1. I henhold til [artikel 4, stk. 3, i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder] skal den koncerntilsynsførende udarbejde et forslag til en fælles beslutning på grundlag af de input, der modtages fra de øvrige berørte tilsynsmyndigheder.

Disse input består af følgende:

a) overholdelse eller manglende overholdelse af den koncerninterne model med test og standarder samt andre relevante krav med hensyn til solvenskapitalkravet (i det følgende benævnt “SCR”) for det tilknyttede selskab, de fører tilsyn med (herunder tilstrækkeligheden eller den manglende tilstrækkelighed af medtagelsen i den koncerninterne model af dette tilknyttede selskabs risikoprofil), samt begrundelsen herfor b) om de vil godkende eller afvise den koncerninterne model til beregningen af SCR for det tilknyttede selskab, de fører tilsyn med.

De øvrige relevante tilsynsmyndigheders udtalelser, jf. [artikel 4, stk. 6, i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder], i forhold til den koncerntilsynsførendes forslag og deres endelige synspunkter om anvendelsen, som er beskrevet i [artikel 4, stk. 7, i disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder], vedrører de spørgsmål, der er angivet i punkt a) og b) ovenfor.

2. Den koncerntilsynsførendes bidrag til den fælles beslutning, som skal indgå i forslaget til denne beslutning, består af følgende:

a) overholdelse eller manglende overholdelse af den koncerninterne model med test og standarder samt andre relevante krav med hensyn til koncernens konsoliderede SCR (herunder tilstrækkeligheden eller den manglende tilstrækkelighed af medtagelsen i den koncerninterne model af koncernens overordnede risikoprofil), samt begrundelsen herfor b) hvis det er relevant, overholdelse eller manglende overholdelse af den koncerninterne model med test og standarder samt andre relevante krav med hensyn til SCR for moderselskabets eller det tilknyttede selskab, som der føres tilsyn med (herunder tilstrækkeligheden eller den manglende tilstrækkelighed af medtagelsen i den koncerninterne model af det deltagende selskabs eller tilknyttede selskabs risikoprofil), samt begrundelsen herfor c) om den ville godkende eller afvise den koncerninterne model til beregningen af koncernens konsoliderede SCR d) om den ville godkende eller afvise den koncerninterne model til beregningen af SCR for moderselskabet eller det tilknyttede selskab, som der føres tilsyn med.

8.6. Valg af beregningsmetode for koncernens SCR og bestemmelse af den forholdsvise andel Inden der træffes beslutning, hører den koncerntilsynsførende de øvrige berørte tilsynsmyndigheder og koncernen, om anvendelsen af metoden baseret på regnskabskonsolidering ikke alene er tilstrækkelig.

Den koncerntilsynsførende hører de øvrige tilsynsmyndigheder med henblik på at afgøre den forholdsvise andel, der skal tages i betragtning i de i artikel 221, stk. 2, litra a, b og c, i Solvens II-direktivet nævnte tilfælde.

8.7. Meddelelse om pålæggelse af et kapitaltillæg i henhold til artikel 232 i Solvens II-direktivet Den koncerntilsynsførende informerer kollegiet om eventuelle anvendte, ændrede eller fjernede kapitaltillæg på koncernniveau, for at sikre at tilsynsmyndighederne i tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber forstår risiciene på koncernniveau.

Tilsynsmyndighederne underretter den koncerntilsynsførende om de kapitaltillæg, som de har anvendt, ændret eller fjernet i forhold til et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab.

8.8. Ansøgning om centraliseret risikostyring i henhold til artikel 238 og 239 i Solvens II-direktivet Hvis et moderselskab indgiver en ansøgning om at underkaste et af dets datterselskaber til bestemmelserne i artikel 238 og 239 i Solvens II-direktivet, skal den tilsynsmyndighed, der har modtaget denne anmodning, straks fremsende den fuldstændige ansøgning til de øvrige tilsynsmyndigheder i kollegiet.

Den koncerntilsynsførende skal herefter foreslå et møde for de tilsynsmyndigheder, som der er ansøgt om tilladelse fra, for at drøfte, om tilladelsen skal gives, samt de vilkår og betingelser, der skal gælde for den.

De i punkt 8.1 beskrevne hørings- og beslutningsprocedurer skal finde anvendelse mellem de berørte tilsynsmyndigheder.

Den koncerntilsynsførende sikrer, at alle øvrige tilsynsmyndigheder i kollegiet holdes underrettet. 8.9. Andre specifikke situationer {Flere emner kan tilføjes, f.eks. høringsmekanismen vedrørende artikel 230 i Solvens II-direktivet, informationsudveksling og samarbejde i tilfælde af vigtige fusioner eller erhvervelser}

9. Øvrige bestemmelser

Disse samordningsaftaler træder i kraft den [dato]. De forbliver i kraft på ubestemt tid, medmindre og indtil der ikke længere er noget retsgrundlag for kollegiets arbejde.

Enhver deltager kan dog med 30 dages varsel fremsende en skriftlig meddelelse til den koncerntilsynsførende om sin hensigt om at bringe samarbejdet under samordningsaftalerne til ophør. Den koncerntilsynsførende informerer skriftligt de øvrige medlemmer og deltagere herom. Selv efter ophøret vil de oplysninger, der er fremkommet under disse samordningsaftaler, forblive fortrolige i overensstemmelse med bestemmelserne heri.

Når et nyt medlem eller en ny deltager tilslutter sig kollegiet, er det med forbehold af punkt 7 alene den nye tilsynsmyndighed, der undertegner de eksisterende samordningsaftaler.

Disse samordningsaftaler kan ændres og videreudvikles efter behov, f.eks. for at afspejle vigtige ændringer i [indsæt koncernens navn] (f.eks. koncernens generelle struktur eller risikoprofil). De kan om nødvendigt også ændres for at sikre, at de fortsat er forenelige med national lovgivning hos et medlem eller en deltager, medmindre sådanne ændringer er i strid med EU-lovgivningen. Hvis ændringerne ikke er forenelige med national lovgivning hos deltagere fra tredjelande, kan deltageren fra tredjelandet beslutte at bringe samarbejdet under samordningsaftalerne til ophør i overensstemmelse med bestemmelserne i dette punkt. {Kollegiet træffer beslutning om betingelserne for ændring af samordningsaftalerne, f.eks. tidsfrister for fremsendelse af nye udkast til ordninger eller til den proces, der fører til enighed om den ændrede udgave af ordningerne} Hvis den koncerntilsynsførende efter høring af kollegiet finder det hensigtsmæssigt, kan samordningsaftalerne også fastlægge høringsprocedurer henset til Solvens IIdirektivets artikel 213 til 217, 219 til 221, 227, 244 til 246, 250, 260 og 262. Det er op til hver koncerntilsynsførende at beslutte, om denne i samordningsaftalerne ønsker at medtage høringsprocedurerne for beslutninger som omhandlet i disse artikler. Denne beslutning bør revideres, når samordningsaftalerne ajourføres.

Hvis der i den relevante jurisdiktion foretages en institutionel ændring, der medfører overførsel af tilsynsbeføjelser til en anden tilsynsmyndighed, meddeler sidstnævnte skriftligt kollegiet dennes indtræden i hver forgængers rettigheder og forpligtelser som fastlagt i den relevante nationale lovgivning. Denne meddelelse skal foreligge senest 30 dage efter den institutionelle ændrings ikrafttræden.

En sammenfatning/kopi af samordningsaftalerne [vil/vil ikke] blive stillet til rådighed for koncernen.

Bestemmelserne i disse aftaler er forstået og accepteret af medlemmerne og deltagerne og underskrevet af deres behørigt bemyndigede repræsentanter.

Bilag

Bilag 1.A: Medlemmer af og deltagere i kollegiet; parter, der indgår i aftalerne Bilag 1.B: Koncernstruktur og koncernens hovedaktiviteter Bilag 1.C: Data, der skal udveksles systematisk Bilag 1.D: Indberetning af risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner Bilag 1.E: Skabelon for beredskabsplaner Bilag 1.F: Liste over oplysninger, som det i en krisesituation kan blive nødvendigt at udveksle internt i kollegiet

Underskrift(er) for navn på tilsynsførende (tilsynsmyndighed), land

Beredskabsplan for tilsynskollegier

{Redegørelser eller eksempler på bedste praksis anføres i parentes. Disse indeholder vejledning i udformningen af individuelle aftaler, som bør tilpasses det enkelte kollegiums særlige behov} Indledning

Formålet med denne beredskabsplan er at støtte den koncerntilsynsførende og tilsynskollegiets styring af en begyndende krise. Den sigter navnlig mod at:

• lette udveksling af fortrolige oplysninger med kort varsel i kollegiet

• skabe gennemsigtighed med hensyn til koncernstrukturen

• sikre en vellykket krisevarsling, så der bliver længere tid til samordning og samarbejde

• sikre virkningsfuld og effektiv information i kollegiet og til offentligheden, hvis selskaber, der deltager i koncernen, kommer i vanskeligheder.

Denne beredskabsplan fastlægger midlerne til krisestyring i [indsæt koncernens navn]. Den er desuden et supplement til de generelle kvalitative retningslinjer og instrukser for styring af krisesituationer, der allerede er fastlagt i flere af EIOPA’s dokumenter.

Indholdet i dette dokument skal sikre, at samtlige kollegiemedlemmer og -deltagere får et overblik over koncernens struktur, så de bedre kan vurdere en (begyndende) krises grænseoverskridende følger. Dette sikrer hurtig, fortrolig behandling af informationsstrømme mellem medlemmer og deltagere eller med selskabet på grundlag af den opdaterede kontaktliste, jf. punkt 1.1, og via foruddefinerede sikre kommunikationskanaler.

I en nødsituation er det med hensyn til kommunikation til offentligheden af afgørende betydning at have en fælles forståelse af opgavefordelingen hvad angår trufne foranstaltninger, resultater og status. I planen beskrives derfor et grundmønster, som kan tilpasses de særlige behov i en nødsituation.

1. Samordning og samarbejde i nødsituationer

Tilsynsmyndigheder

Kontaktpersoner hos alle de tilsynsmyndigheder, der indgår i tilsynet med koncernen, herunder deres stedfortrædere, er opført på Helsinki plus-listen. Denne liste indeholder også kontaktoplysninger (se punkt 5 i skabelonen for samordningsaftalerne samt dennes bilag 1.A) for ovennævnte personer, herunder kontaktoplysninger til brug i en nødsituation, hvis ikke de er ens.

Helsinki plus-listen supplerer EIOPA’s krisekontaktliste over medlemmer og observatører [12] .

Varsling i nødsituationer

En tilsynsmyndighed, der får kendskab til begyndende og potentielt alvorlig finansiel uro, eller som er bekendt med forhold eller hændelser, der kan give anledning til store problemer på koncernplan eller for det enkelte selskab, informerer hurtigst muligt den koncerntilsynsførende herom.

Den koncerntilsynsførende underretter øjeblikkelig alle berørte medlemmer og deltagere samt EIOPA om fremkomsten af en potentielt alvorlig finansiel uro på koncernplan eller om alle forhold eller hændelser, der kan give anledning til alvorlige problemer for koncernen eller de tilknyttede selskaber.

12 https://eiopa.europa.eu/restricted-area/infohub/directories/members-observers-crisis-contactlist/index.html {Valgfrit: Nedenstående lister tilpasses kollegiets behov.} I følgende situationer bør der varsles:

Nødsituation i det individuelle selskab:

• manglende overholdelse eller risiko for manglende overholdelse af minimumskapitalkravet

• omfattende manglende overholdelse eller risiko for omfattende manglende på overholdelse af minimumskapitalkravet

• væsentlig overtrædelse af lovkrav, herunder krav til ledelse

• risiko for svigt fra en genforsikrer (koncernekstern eller -intern)

• risiko for insolvens

• offentlig efterforskning af et selskabs administrations-, ledelses- og tilsynsorgan (f.eks. i forbindelse med bedrageri)

• makroøkonomisk og finansiel udvikling samt forsikringssektorspecifik udvikling, der kan påvirke selskabets eller koncernens finansielle soliditet (f.eks. afsmitningsrisiko)

• nedbrud i et vigtigt it-system

• trussel om store fordringer eller vildledende salg.

{listen tilpasses kollegiets behov} Nødsituation på koncernplan:

• manglende overholdelse eller risiko for manglende overholdelse af minimumskapitalkravet

• omfattende manglende overholdelse eller risiko for omfattende manglende overholdelse af minimumskapitalkravet

• væsentlig overtrædelse af lovkrav, herunder krav til ledelse

• ubalanceret fordeling af egne midler: indikator på problemer i et enkeltstående selskab

• likviditetsproblemer forårsaget af holdingstrukturen

• risiko for insolvens i vigtige koncernselskaber

• væsentlig nedgradering af kreditvurderingen af et moderselskab eller et vigtigt koncernselskab, hvor dette er relevant

• kraftigt fald i prisen på aktier i børsnoterede enheder, der er en del af koncernen eller hovedaktionærer i moderselskabet

• makroøkonomisk og finansiel udvikling samt forsikringssektorspecifik udvikling, der kan påvirke koncernens finansielle soliditet (f.eks. afsmitningsrisiko)

• nedbrud i et vigtigt it-system.

{listen tilpasses kollegiets behov}

Krisevurdering

Den koncerntilsynsførende vurderer den finansielle krises art og konsekvenser i samarbejde med de berørte medlemmer og deltagere samt EIOPA for hurtigst muligt at skabe en fælles forståelse af krisen i kollegiet. Formålet med vurderingsfasen er at vurdere krisens samlede indvirkning, herunder systemiske følger, samt at skabe grundlag for en beslutning om at gribe ind, og hvordan der i så fald skal gribes ind. Systemiske følger kan indtræde, hvis en hændelse, såsom et selskabs manglende overholdelse af sine forpligtelser, udløser en kædereaktion, der medfører tab af økonomisk værdi og tillid til finanssystemet, med betydelige negative følger for økonomien.

Vurderingen af krisen baseres på de fælles analytiske rammer for vurdering af en finanskrises systemiske følger, der er fastlagt i aftalememorandummet om samarbejde mellem finanstilsynsmyndigheder, centralbanker og Den Europæiske Unions finansministre om grænseoverskridende finansiel stabilitet (Bruxelles, ECFIN/CEFCPE (2008) REP/53106 Rev) [13] (i det følgende benævnt “aftalememorandum om grænseoverskridende finansiel stabilitet”). {Beredskabsplaner kan med fordel indeholde et sæt indberetningsskabeloner, der kan udveksles i nødsituationer.} En intensiv og regelmæssig informationsudveksling mellem den koncerntilsynsførende og de berørte medlemmer og deltagere er af afgørende betydning i forbindelse med krisevurderingen. Af fortrolighedshensyn bør information alene udveksles via sikre kommunikationskanaler.

Krisestyring

Det er den koncerntilsynsførendes opgave i tæt samarbejde med de berørte medlemmer og deltagere at planlægge og koordinere tilsynsaktiviteterne, koordinere styringen af situationen og informere EIOPA om aktiviteter og fremskridt.

En grænseoverskridende systemisk finanskrise i henhold til aftalememorandummet om grænseoverskridende stabilitet kan kræve, at der træffes foranstaltninger på ministerplan, og at andre parter inddrages. Krisestyringen kan i sådanne tilfælde adskille sig fra de procedurer, der er fastlagt i beredskabsplanen. {Planerne bør skabe klarhed over, hvem der skal inddrages i krisestyringen.} På grundlag af en fælles vurdering af krisen analyserer den koncerntilsynsførende og de berørte tilsynsførende medlemmer og deltagere behovet for, omfanget af og betingelserne for enhver tilsynsforanstaltning, der skal træffes over for forsikringskoncernen eller ethvert selskab, der er en del af denne koncern. Tilsynsforanstaltninger og informationsudveksling bør koordineres og tilpasses kollegiet for at sikre effektivitet og undgå uoverensstemmelser. En anden nyttig forberedelsesforanstaltning for kollegiet er at ajourføre en fortegnelse over foreliggende beføjelser, tidsbegrænsninger for foranstaltningerne og eksisterende forsikringsgarantiordninger, hvis disse foreligger.

Ekstern kommunikation

Den koncerntilsynsførende samordner kommunikationen til offentligheden i alle krisens faser. Denne sikrer derved, at de berørte tilsynsmyndigheder tager hensyn til, hvad den koncerntilsynsførende har kommunikeret til offentligheden.

Kommunikation til offentligheden koordineres i alle krisens faser, idet der tages hensyn til muligheden for at udøve diskretion vedrørende oplysninger, der for at bevare markedets tillid bør (eller ikke bør) offentliggøres.

De berørte medlemmer og deltagere udarbejder fælles offentlige meddelelser, selv i de tilfælde, hvor kun én tilsynsmyndighed har pligt til at udsende en sådan meddelelse, når dette kan få følger for en af de øvrige berørte tilsynsmyndigheder.

Hvis det er nødvendigt, kan de berørte medlemmer og deltagere i undtagelsestilfælde udsende særskilte meddelelser. De skal dog orientere den koncerntilsynsførende hurtigst muligt, hvis en sådan offentlig meddelelse udsendes.

13 https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/mou-financialstability2008en.pdf Kommunikation mellem tilsynsmyndigheder og de selskaber, der føres tilsyn med

Kommunikation på koncern- og selskabsniveau udvikles og koordineres med alle de berørte tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførende er ansvarlig for kommunikation med det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab om krisesituationen vedrørende mulige tilsynsforanstaltninger, idet de øvrige relevante tilsynsmyndigheder holdes orienteret om kommunikationen med koncernen. Tilsynsførende i de enkelte selskaber, der er involveret i krisen, kommunikerer med disse individuelle enheder, idet den koncerntilsynsførende ajourføres om denne kommunikation. Den koncerntilsynsførende underretter derefter de øvrige tilsynsmyndigheder, hvis dette er relevant.

Den koncerntilsynsførende formidler og modtager fortrolige oplysninger i en nødsituation via sin sikre e-mailinfrastruktur. Denne infrastruktur testes regelmæssigt af den koncerntilsynsførende samt af de øvrige medlemmer og deltagere.

Specialiseret beredskabsgruppe

I en krisesituation kan kollegiet organiseres således, at medlemmer og deltagere tilknyttes forskellige grupper, afhængigt af deres specifikke situation [14] . Den koncerntilsynsførende kan nedsætte en mindre tilsynsgruppe til at håndtere nødsituationen inden for kollegiets rammer. Dette kan især være nyttigt, hvis kun én del af koncernen er berørt. Er der tale om en større krise, koordinerer den koncerntilsynsførende tilsynsforanstaltninger for tilsynsførende i store enheder, der er en del af koncernen. Den koncerntilsynsførende meddeler kollegiet, at en sådan gruppe er nedsat, og sikrer, at udvekslingen af relevant og vigtig information i kollegiet ikke hindres.

Oplysninger, der skal udveksles i krisesituationer

Alle kollegiemedlemmer og -deltagere kan med kort frist fremlægge de ajourførte oplysninger i bilag 1.F, nemlig listen over oplysninger, som det i en krisesituation kan blive nødvendigt at udveksle.

{Oplysningerne i bilag 1.F er et eksempel på bedste praksis og danner grundlag for en effektiv håndtering af nødsituationen og for informationsudveksling internt i kollegiet.}

Kontrolmekanisme for beredskabsplanen

Den koncerntilsynsførende kan teste beredskabsplanens funktion én gang om året med henblik på løbende forbedringer af kollegiets styring af nødsituationer. Resultaterne af disse test vil blive drøftet i kollegiet.

Beredskabsplanen ajourføres mindst én gang om året. Dette omfatter kontrol af alle punkter i dette dokument.

{Er beredskabsplanen ajourført, ændres nummereringen på forsiden og i tabellen på side 2.} 14 Princip 1 for tilsynskollegier – 10 fælles principper, 27. januar 2009, CEIOPS-SEC-54/08. Bilag1.F – Liste over oplysninger, som det i en krisesituation kan blive nødvendigt at udveksle internt i kollegiet

{Listen tilpasses kollegiets behov samt baggrunden for nødsituationen.} KT = koncerntilsynsførende TI = tilsynsmyndighed for individuelt selskab RTM = relevant tilsynsmyndighed = anden relevant tilsynsmyndighed end forsikringstilsynsmyndigheden

• 1 EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
• 2 EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
• 3 EUT L 12 af 17.01.2015, s. 1-797.
• 4 EUT L 335 af 17.12.2009, s.1.