Inflation Adjustment of the AMCR
Download PDFMeddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af de beløb, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(2021/C 423/12)
I henhold til artikel 300 i direktiv 2009/138/EF ( ) skal de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i de harmoniserede forbrugerprisindekser i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet, og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR, hvis den procentuelle ændring ikke er mindre end 5 %. Derfor bør den første revision af beløbene foretages under hensyntagen til stigningen i nævnte indeks i perioden mellem den 31. december 2015 og den 31. december 2020.
På basis af gennemgangen er de reviderede beløb følgende:
- a) I artikel 4, stk. 1, for så vidt angår betingelserne for udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse, ændres følgende:
- I litra a) ændres »5 mio. EUR« til »5 400 000 EUR«.
- I litra b) og c) ændres »25 mio. EUR« til »26 600 000 EUR«.
- I litra e) ændres »0,5 mio. EUR« til »600 000 EUR«, og »2,5 mio. EUR« ændres til »2 700 000 EUR«.
- b) I artikel 13, for så vidt angår definitionen af store risici i nr. 27), litra c), ændres følgende:
- I nr. i) ændres »6,2 mio. EUR« til »6 600 000 EUR«.
- I nr. ii) ændres »12,8 mio. EUR« til »13 600 000 EUR«.
- c) I artikel 129, stk. 1, litra d), for så vidt angår den absolutte nedre grænse til beregning af minimumskapitalkravet, ændres følgende:
- I nr. i) ændres »2 500 000 EUR« til »2 700 000 EUR«, og »3 700 000 EUR« ændres til »4 000 000 EUR«.
- I nr. ii) ændres »3 700 000 EUR« til »4 000 000 EUR«.
- I nr. iii) ændres »3 600 000 EUR« til »3 900 000 EUR«, og »1 200 000 EUR« ændres til »1 300 000 EUR«.
De reviderede beløb implementeres af medlemsstaterne senest den 19. oktober 2022.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EFT L 335 af 17.12.2009, s. 1).